Bryllupper i Danmark
har det med at følge en til fast procedure. Der er mange traditioner og
http://www.bryllupsfotograf.info/vielsesringe
det er min erfaring, at der gøres, hvad der kan for at holde dem i
hævd. Til selve den kirkelige handling er det stort set ALTID den samme
skabelon, og det vil jeg fortælle lidt om i dette fjerde indlæg i serien
“Sådan Skyder Jeg Bryllupper“. Tit handler det om at være klar, hvis der er noget der ikke går efter planen, og det var der faktisk til netop dette bryllup, men det vender jeg tilbage til herunder.
Jeg gør som regel det, at jeg ankommer som den første på dagen. Eller
det vil sige, jeg kører afsted, så jeg regner med at kunne være der som
en af de første, det er ikke altid det lykkes, hvis f.eks. kirken er
placeret i centrum af en by, og vielsen er bestemt til butikkernes
åbningstid. Grunden til at det er smart for mig at være den første på
stedet er, at jeg har mulighed for at se kirken an, tjekke indstillinger
på kameraet i de forventede situationer og så sætte mig selv mentalt op
til brylluppet. Der er en del adrenalin der kører rundt i timerne op til brylluppet, og det hjælper at være der i god tid.
Til netop dette bryllup
i Odense var der blomstermesse, og store dele af bymidten var spærret
af, hvilket gjorde kampen om parkeringspladserne ekstra hård. Jeg vil
gerne holde tæt på kirken, så jeg ikke skal gå så langt, og mod alle
odds var der faktisk en plads en gade længere nede, tæt på kirken.
Udfordringen var også, at brudens forberedelser sluttede umiddelbart
inden hun blev afhentet af limoen, så derfor var tiden knap. Jeg nåede
dog alle de billeder, som jeg havde sat mig i hovedet at jeg ville nå,
jeg var blot ikke den første på stedet.
Det er altid spændende når jeg kommer til en ny kirke, hvordan lyset
er, hvor stor kirken er osv. Nogle kirker er kæmpe store, og der prøver
jeg at lave billeder, hvor indretningen er en del af billedet. Det kan
være svært nogle gange, men til brylluppet
her i Albani Kirke, var det ikke et problem at få flotte billeder i
kassen, da kirken virkelig er en af de største og flotteste jeg har set.
Det der er både sjovt og udfordrende, er når noget ikke går efter
planen. Som jeg indledningsvis var inde på, så var der en del af
vielsen, som jeg ikke var helt forberedt på. Det var et katolsk bryllup,
og det er ikke katolsk tradition at brudeparret kysser hinanden. Men da
præsten havde forestået vielsen, og var gået ud bagved, vendte parret
sig mod hinanden og kyssede.
Jeg kunne forstå på parret efterfølgende, at de havde arrangeret det
sådan, at kysset skulle være en del af ceremonien, men præsten havde
simpelthen glemt det. Heldigvis stod jeg godt placeret:
Efter vielsen er der som regel en masse lykønskninger, og parret
bliver sået til med ris fra gæsterne. Det er noget af det fedeste at
tage billeder af. Jeg har tit en lille konkurrence kørende med mig selv,
om at få de meste kreative billeder af risene der hænger i luften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar